Spring over menu
forside information lyd kontakt
Praktikpladsen - mødested for elever og virksomheder Login | Glemt adgangskode?

Om praktikpladsen

Formålet med Praktikpladsen.dk er at have et gratis mødested på Internettet, som kan medvirke til at formidle kontakt mellem virksomheder og elever. En kontakt som gerne skulle resultere i indgåelse af uddannelsesaftaler.

Som virksomhed kan du lægge din profil ind, lave stillingsopslag, anmode om nye godkendelser og finde søgende elever.

Som elev kan du lægge din personlige profil ind med praktikønsker og finde ledige praktikpladser. Ved klik på "Søg praktikplads og godkendte virksomheder" finder du både stillingsopslag samt oversigt over de virksomheder, der er godkendt til én eller flere erhvervsuddannelser. Dem kan du sende uopfordrede ansøgninger til.

Mødestedet skal kun muliggøre den første kontakt mellem parterne. Arbejdet med at udforme uddannelsesaftaler m.v. skal fortsat foregå i samarbejde med en erhvervsskole, der udbyder den pågældende uddannelse, nøjagtigt som det sker i dag. På denne måde er Praktikpladsen.dk at betragte som et supplement til det arbejde, der allerede i dag foregår på området.

Praktikpladsen.dk er Undervisningsministeriets internet-mødested for elever og virksomheder inden for erhvervsuddannelserne. Systemet er udarbejdet af UNI•C, der også står for driften.

Fra forsidens tip-boks er der adgang til vejledning i, hvordan du får fuld adgang til praktikpladsen.dk